AI-agenter i markedsføringen: et hold, ikke en chatbot

AI-agenter er programmer, der selv kan løse en del af en opgave: læse en brief, skrive et udkast, tjekke det og gøre det klar til næste trin. Når jeg holder oplæg for bureauer, er det det, folk spørger mest ind til. Og mit svar er altid det samme: Tænk ikke på én smart chatbot. Tænk på et hold.

Et hold, hvor hver agent har én rolle, og hvor mennesker godkender på de steder, hvor det betyder noget. Det er der, forskellen ligger mellem et legetøj og en arbejdsform.

AI-agenter er et hold med hver sin rolle

Forestil dig en almindelig kampagneopgave. Der skal læses en brief, findes en retning, skrives tekster, laves design, versioneres til alle formater og tjekkes, før noget går ud. Hos et bureau er det flere mennesker. Med agenter kan det se sådan ud:

• En strateg-agent, der læser briefen og foreslår retninger.
• En tekst- og design-agent, der laver udkast ud fra den retning, mennesket har valgt.
• En kontrol-agent, der tjekker brand, fakta og formater.
• En producer-agent, der gør materialet klar til levering.

Hver agent har én opgave og ét mandat. Det lyder banalt, men det er det vigtigste. En agent, der må alt, er en agent, ingen kan styre.

Menneskelige godkendelser er ikke en bremse

Mange tror, at pointen med agenter er at fjerne mennesket. Det er det modsatte. Pointen er at flytte mennesket derhen, hvor det gør en forskel: retningen, kvaliteten og ansvaret over for kunden.

Når jeg afviser et udkast, går det tilbage til agenten med en kommentar. Ingen runde på mail, ingen dårlig stemning. Og når jeg godkender, står det i logbogen. Det giver en ro, man ikke får, når alle sidder og prompter løs hver for sig.

Det er samme princip, vi har bygget ind i vores egne værktøjer. Chatten hos Robot Trolley foreslår svar til personalet, men det er dem, der trykker send. Den svarer kun ud fra produktdata og manualer, aldrig ud fra noget, modellen selv finder på.

Reglerne, der gør AI-agenter trygge at bruge

Det, der gør agenter trygge, er ikke teknikken. Det er reglerne. Her er dem, jeg selv arbejder efter, og som jeg anbefaler alle, der vil i gang:

En god øvelse er at lave en rettighedsmatrix. Skriv agenterne ned ad siden og handlingerne hen over: læse, lave udkast, tjekke, sende til kunden, udgive og godkende. Agenterne må læse og lave udkast. Kontrol-agenten må se det, den skal tjekke. Og kun mennesket må sende, udgive og godkende.

Sådan kommer du i gang med AI-agenter

Start ikke med det hele. Vælg én opgave, I laver mange gange, for eksempel versionering af en kampagne til mange formater. Beskriv trinene, sæt én agent på hvert trin, og bestem, hvor mennesket skal godkende. Kør den på en rigtig opgave, og mål, hvad den giver.

Det er sådan, vi har bygget værktøjerne i SqueezeIT: én opgave ad gangen, med reglen om, at det, der koster penge, først sker, når man har set prisen og sagt ja. Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med det for kunder, så læs om AI-markedsføring og værktøjer.

Spørgsmål og svar

Hvad er forskellen på en chatbot og en AI-agent?

En chatbot svarer på det, du spørger om. En agent løser en afgrænset opgave og afleverer resultatet videre til næste trin. Flere agenter med hver sin rolle bliver et hold.

Kan AI-agenter sende noget ud til kunder af sig selv?

Det kan de teknisk, men det skal de ikke. Hos os sender agenter aldrig noget ud selv. Et menneske godkender, før noget går til kunden eller bliver udgivet.

Skal man kunne kode for at bruge agenter?

Nej, ikke for at komme i gang. Det vigtigste arbejde er at beskrive opgaven, rollerne og godkendelserne. Det er strategi og ledelse, ikke kode.

Vil du sparre om, hvor agenter kan gøre en forskel hos jer, så skriv til Stig.