Den vigtigste spiller på dit hold? Eller bare et nødvendigt onde?
Mange skærer først i marketing, når salget halter. Men måske er det netop marketing, der gør salget nemt.
· Stig Pedersen

Hvilken rolle spiller marketing i din virksomhed? Er det et nødvendigt onde, der koster alt for mange penge, eller er I opmærksomme på den enorme rolle, det har for jeres virksomheds performance?
Og er marketing det første sted, I skærer (ud over at alle ikke livsnødvendige rejser bliver forbudt), når salget ikke helt performer?
Så skal I måske til at se lidt anderledes på, hvordan I vurderer marketings rolle i jeres virksomhed.
Man kalder det klassisk for »salg vs. marketing-dilemmaet«, og det stikker dybere, end du umiddelbart tror.
Salg & marketing, eller marketing & salg?
Mange virksomheder betegner nemlig sig selv som en salgs- og marketingvirksomhed. Altså at salget er det vigtigste, og så kommer marketing »et eller andet sted« derefter. Men spørg dig selv, om det er en korrekt og sund anskuelse. Eller skal du måske turde flippe mønten, gå all in og sige, at I er en »marketing først«-virksomhed?
NEJ! siger du sikkert, med argumentet »uden salg er der ingen penge til marketing«. Men det er jeg ikke helt sikker på, at du har ret i. Og jeg er ikke sikker på, at du skal se sådan på det, hvis du vil have stor succes. Der er mange brands, der tror, at hvis bare de kan sælge varerne til en kunde, så er alt godt. Og når året så er gået, står varen stadig i butikken, for den er ikke kommet ud igen. Ingen kender dit brand, og ingen forstår behovet for din vare.
Brand Makers påstår, at du med storyselling (og god marketing generelt) kan skabe det behov, der gør, at du flytter varer. Du kan få forbrugerne til at ville have dit produkt, og det gør dit salg meget nemmere. Det er en »marketing first«-tankegang, der kan give din virksomhed helt unikke fordele.
Så måske er det tid til at tænke over, hvordan din virksomhed arbejder med salg og markedsføring, og om der kunne ligge lavthængende frugter i ikke at se marketing som en omkostning, men som en salgsfremmende investering.
Vi er i hvert fald klar til at hjælpe med selve udførelsen, hvis du trænger til en inspirerende snak.