Design dine emballager med omtanke
Emballagen er mere end et hylster til produktet. Sådan bruger vi den til at skabe en oplevelse, med cozze og Pressalit som eksempler.
· Stig Pedersen

Vi har efterhånden lavet mange emballager for forskellige firmaer. Fælles for dem alle er, at vi arbejder ud fra en filosofi om, at emballagen skal være let at afkode, men også gerne må overraske kunden en smule.
Hvordan skaber man en oplevelse med emballager?
Oplevelser kan skabes på mange forskellige måder, men det vigtigste er at tænke emballagen som mere end blot »et hylster til produktet«. Når en forbruger kommer hjem og skal åbne det nye produkt, skal den første oplevelse starte. Det skal være en fest at starte den nye rejse, for så er du allerede foran på point.
Tag emballagerne til cozze som eksempel. Fra starten vidste vi, at de skulle larme i butikken og kræve opmærksomhed fra forbrugeren. Derfor valgte vi et farveunivers med knald på, hvor man bliver draget af den oplevelse, der venter derhjemme, når man pakker pizzaovnen ud og skal forkæle venner og familie. Og det har været en kæmpe succes. Kunderne vælger cozze, fordi de synes, det er et fedt brand.

Det sjove ved opgaven for cozze har været, at de nu sælger over hele verden, og alle steder er oplevelsen den samme. De elsker emballagerne og hele brand-universet.
Vil du dykke ned i cozze, så læs vores case om cozze.
Hvad hvis produktet ikke er en oplevelse i sig selv?
Så skal man gøre emballagen appellerende. Som i dette andet eksempel for Pressalit.
De kom til os med en opgave, der først og fremmest handlede om en grøn profil, men også om at genopfinde deres emballager til toiletsæder, badtilbehør og meget mere. En mega fed opgave, som vi elskede at løse.
Vi valgte at sætte fokus på enkelhed og et stramt design, der præsenterer sig flot i byggemarkederne. Resultatet er vi super stolte af.
Lad os hjælpe dig med at skabe emballager, der popper i butikkerne.
