AI – er det brugbart i reklamebranchen?

23. oktober 2023

Der er meget snak om AI samt hvordan det vil overtage reklamebranchen bid for bid, og at vi alle vil stå uden arbejde snart. Men er det sandheden ? Og er det dét som vi ser i krystalkuglen?
Måske vil det overtage nogle funktioner eller arbejdsgange, men vi tror ikke det vil overtage “den gode idé”, det som gør kampagnen eller kommunikationen unik. Det vil nok nærmere overtage en masse trivielle dagligdagsrutiner der alligevel bare var tidsrøvere, for indtil “robotterne” får følelser vil der være brug for dem der kan kommunikere med empati til mennesker. For følelserne kan AI ikke replikere. Det der gør det vækker kriller i maven eller en tåre i øjenkrogen.

Hvad er det så godt til?

Vi er faldet pladask for de tools der eksempelvis er kommet i Photoshop til at redigere billeder. Det har aldrig været lettere at fjerne elementer eller tilføje baggrunde end det er nu. Der sparer vi tid, og kan løse opgaver på sekunder der før kunne tage timer at lave. Og ChatGPT er naturligvis blevet vores ven til eks. oversættelser samt forslag til tekster. Men de skal altid have et “human touch” inden vi sender dem til kunder. De kan sjældent bruges som de er.
Vi ser faktisk for mange eksempler på folk, der bruger ChatGPT ukritisk, og derfor skriver i en tone der slet ikke er deres måde at tale på. Alt for “højtragende” og akademiske tekster – når det i virkeligheden er følelser der driver dem. Så bliver kommunikationen “fake” og ligegyldig.

Men der er ingen tvivl om, at AI og brugen af AI er et lokomotiv der kører stærkt – og man skal stå tidligt op for at følge med. Men bruger man det med omtanke, så er der god mulighed for at få opgaver løst nemmere – så der er mere tid til at være kreativ.

Som vores gode samarbejdspartner, fotograf Claus Peuckert, siger; AI er godt til mange ting, men så længe det både lærer af gode samt dårlige ting, så vil “7 fingre” problematikken være der.
Et godt eksempel er billedet i toppen. Modellen i Sherlock Holmes stil er skudt i studie (af Claus Peuckert) men baggrunden lavede han som en test i Midjourney. Umiddelbart bad han om, at modellen skulle ind i et “old england style” univers, og ved første øjekast er det flot, men kigger man nærmere på menneskene i baggrunden er de nærmere monstre og vandskabninger. Ikke just hvad vi bad om. Men problemet er, at AI også opsamler fejl og forstærker dem, så på samme tid som det bliver klogere bliver det egentlig også dummere.

Gode tools du kan bruge

Hvis vi skal nævne nogle AI-værktøjer vi kan lide at arbejde med, så er AIAIAI rigtig godt til at splitte musik ad. Midjourney er godt til “kunstneriske” billeder. Runway er godt til opskalering af videoer samt editeringsprocessen. Men der er mange flere – god jagt efter dine favoritter.

hamburger
close
phone